Lej et sommerhus - året rundt
Det at leje et sommerhus, anses ofte som noget man enten skal betale rigtig mange penge for, eller som skal foregå gennem arbejdspladsen - hvilket måske ikke er helt korrekt.
Vi kunne se frem til en uges påskeferie, med 2 børn, lukkede institutioner og de mest gængse aktiviteter lukkede - det kan få de fleste forældre til at se en anelse paniske ud, og her differenterer vi os ikke væsentligt fra mængden.
For at vi kunne få en hyggelig og god uge ud af det, hvor børnene fik løbet det af de nu skulle have løbet af, samtidig med at vi forsøgte gøre det til en lidt hyggelig og rolig påskeferie, besluttede vi os for at leje et sommerhus, i en rimelig kørselsafstand fra Helsingør, hvor vi bor. Valget faldt på Sjællands Odde, hvor der er strand, en smule skov...og ellers ikke rigtig noget. Køretiden fra Helsingør er ca 2 timer.
Når du skal leje et sommerhus, skal du gøre dig klart, hvor henne i landet det skal ligge, hvilke faciliteter du vil have, hvad du vil synes er rart...og ikke mindst, hvad det må koste. Priserne starter ved omkring 1.500,- og slutterover de kr 16.000,-. Du kan finde alt fra den klassiske sorte sommerhus, uden træk-og-slip, til hypersmarte luksus sommerhuse, med swimmingpool, whirlpool og hvad der ellers hører til.
Efter at have brugt nogle timer på nettet, fandt vi ud af, at den klart letteste måde at finde et sommerhus på, er via Cofman. De har mere end 10.000 sommerhuse, alene i Danmark. Det er velorganiseret, alt hvad vi havde med dem at gøre, kørte som en drøm. Vi endte med det et hus, som vi gav kr 2.000,- for - oven i det kom en elregning på kr 400,- og da vi endte med at bede dem gøre rent efter os, skulle vi betale kr 645,- for rengøringen.
Alt i alt, kostede en uge i et sommerhus på Odden kr 3.000,- hvilket ingen af os synes var så galt. Det kunne have været billigere, hvis vi havde droppet rengøringen og gjort det selv, og strømforbrug kan vel også altid reguleres.
Og ugen...ja, vi vil ikke lyve - der var nok at se til, og ren afslapning var det ikke...men det er det vel aldrig, når man er i selskab med børn - men det var en stor succes, og der var rigeligt med børneaktiviteter, på stranden, ude på Kniben og i nærområdet. Vi brugte en formiddag, på at køre 20 km, for at kigge på en borgruin, og en jættestue, stort set alt andet var i gåafstand, eller kunne nåes på under 10 minutter i bil. Har man tilmed valgt at gøre det her i sin sommerferie, så behøver man sandsynligvis ikke andet. Begge børn snakker stadig om ferien og vil rigtig gerne på ferie til Sjællands Odde igen, hvilket vel må anses som den ultimative succesfaktor.
PS: Vi ved godt, at der sejler Molslinien fra Odden - men en tur/retur for familien (2 voksne+2 børn), når den er til fods, koster omkring kr 1.000,- for en tur/retur-billet. Priserne kan findes her.
PPS: Cofman lejer sommerhuse ud, over hele Europa.

Og alt kørte på skinner, det fungere rigtig godt, både på sitet og i praksis.
Mange tak for den supergode henvisning, det er helt sikkert noget vi vil benytte igen.